Dette er et atelier/depotrum/redskabsskur i en simpel bygning af træ. Den ydre formgivning er givet, fra det meget faldefærdige skur som stod på grunden inden, og derudover bestemt af verdenshjørnerne, da der skal anlægges solpaneler på taget. Opdeling af huset er lavet ud fra nogle simple ønsker fra bygherre, om at have et opvarmet rum, til kontor, overnattende gæster eller blot en forlængelse af sæsonen, så man kommer ud i haven. Derudover er der opbevaring, og et lille værksted i enden af huset.